LAD LIIIGE-IMPULSEN BLIVE I ÅR 2020 – OG DERFOR SKAL DU

LAD LIIIGE-IMPULSEN BLIVE I ÅR 2020 – OG DERFOR SKAL DU

Hvert år på denne tid udarbejder jeg et lille nytårsmanifest. Et af de spørgsmål jeg stiller mig selv, er, hvad der har gjort størst indtryk det seneste år. Det ville være nærliggende at svare covid-19, men graver jeg dybere, så er det noget andet, som står frem… liiige-impulsen.Kender du den? ”Jeg skal liiige…”?På kort sigt hjælper denne impuls dig med at få noget ekstra fra hånden. I øjeblikket føles det fantastisk at følge impulsen. Det skyldes, at du fra naturens side er et måldrevnt væsen. Din hjerne frigiver dopamin, som gør dig glad og afslappet, når du sætter flueben ved en opgave. Men på lang sigt har impulsen konsekvenser. Især hvis du ikke er bevidst om, hvornår og hvor meget du lader dig styre af impulsen. Du vil nemlig føle dig motiveret til at gentage den adfærd, som i første omgang fik dig til at frigive dopamin. Derfor kommer du nemt og ubevidst til at løbe hurtige og hurtigere for at løse flere og flere opgaver. Også selvom du ikke har ressourcer til det. Sådan er din natur.Der sker bare det, at på et tidspunkt overstiger opgaverne dine ressourcer og du bruger mere energi, end du reelt har til rådighed. Det, der til at begynde med føltes godt, får den modsatte effekt. For mange liiige-impulser styrer dig stille og roligt mod træthed, dårlige kognitive funktioner, dårlige præstationer og stress.Er der så en årsag til, at jeg har coachet flere mennesker i 2020 i forhold til liiige-impulsen?Mit umiddelbare svar er JA!I det øjeblik vores arbejds- og livsvilkår ændrer sig så drastisk, som de har gjort i det forgangne år, vil vi fra naturens side instinktivt rette vores fokus mod vores vilkår. Vi får tunnelsyn og bliver opslugt af det, der ”larmer” og forsøger at ændre eller løse det, der ikke føles godt. Problemet er, at vi forsøger at løse noget, vi reelt set ikke har indflydelse på. Vi bruger vores ressourcer forkert og lægger dem et sted, hvor de ikke giver afkast.Vil du udnytte dit overskud optimalt i 2021, så vil jeg råde dig til at blive bevidste om din liiiige-impuls og flytte dit fokus. Byd 2021 velkommen ved at sætte fokus på de ting, du KAN gøre noget ved. Corona er her og det påvirker dine vilkår, uanset hvor meget eller hurtigt, du løber. Hvad vil du allerhelst kunne sige til dig selv, du har ændret eller opnået 31.12.2021 og er dit mål eller ønske noget, du reelt set har indflydelse på?

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.